Jeg fik mit første celleskrab for et par måneder siden, og det var så forfærdeligt. Jeg har før været udsat for overgreb, og jeg følte mig direkte retraumatiseret.
Først var jeg meget anspændt så han blev nødt gå op i størrelsen på andenæbet tre gange for at kunne se noget. Det gjorde det jo ikke ligefrem mere behageligt. Jeg forklarede at det var meget ukomfortabelt, og sagde av flere gange men der var ligesom en stemning af at der ingen kære mor var, og at det blev nødt til at blive gjort på den her måde. Jeg blev efterladt alene i rummet flere gange, hvor jeg bare lå og prøvede at ikke hulke, og på et tidspunkt var han væk i over 5 min. Da det endelig kom til celleskrabet gjorde det allerede så ondt, og det føltes som om der var noget helt galt. Som om vinklen på andenæbet var alt for stejl. Han tog testen på trods af at jeg nu stadig sagde av mange gange, og åbenlyst havde tårer trillende ned af ansigtet. Jeg blødte hvad der for mig lignede rigtig meget. Mere end hvad jeg forestiller sig man gør når man er blevet gnubbet med en vatpind, og det gav mig flashbacks. Jeg blev ved med at bryde ud i gråd hver gang jeg tænkte på det på vej hjem, og jeg er så ræd for når jeg skal ind igen en dag.