Da jeg var omkring de 14, havde jeg noget hævelse udenpå. Da jeg kom ind til undersøgelsen, var det en ældre mand og en akavet studerende, der sad ved siden af. Han startede med at sige “ja, nu skal jeg jo spørge, om det er okay for dig, at jeg har en studerende med mig, men det håber jeg er fint for dig. De skal jo oplæres”. Han skulle sådan nærmest blære sig over for den studerende om, hvor meget tjek han havde på det. Jeg følte mig selvfølgelig presset til af blotte mit underliv for både læge, men også ung studerende.

I stedet for først at undersøge udslættet, ville han også lige lave en GU, for så kunne den studerende opleve det. Jeg lagde mig op på briksen med benene op i bøjlerne, og så havde han lige glemt instrumenterne, så han rejste sig og gik ud af døren og blottede derned også mit underliv til venteværelset. Den studerende kiggede mig i øjnene, men lukkede ikke døren.

Ved undersøgelsen belærte han den studerende “kan du se…”. Og så skrabede han med den nederste (det var dengang det var to separate instrumenter, der blev ført ind) og tog den op til næsten og sniffede ind to gange og sagde “nej, det lugter ikke af fisk! Prøv selv at lugt”, hvorefter han førte den over til den studerende, som igen bare tavst stirrede mig i øjnene. Jeg ved godt nu, at det har betydning ift om der er infektion eller svamp, men der kendte jeg ikke sammenhængen.

De konstaterede vist, at der ikke var noget galt, men jeg kan ærligt talt ikke huske mere. Jo, at jeg sneg mig langs væggen ud af rummet og ud af klinikken. Jeg bad til, at der ikke var nogen fra venteværelset, der ville kunne regne ud, at det var mit underliv, de lige havde kunne se.