Jeg var til 8 ugers undersøgelse hos lægen efter fødslen af mit andet barn. Det var stressende fordi jeg havde baby med og min store pige på 3 år fordi daginstitution var lukket grundet corona. Det var hos en læge jeg ikke kendte. Da jeg lige er kommet op på briksen jager hun to fingre op i mig, uden varsel. Det var så voldsomt for mig at jeg faktiske skreg. Jeg skreg mega højt og sagde av av av, det gør virkelig ondt! Jeg er normalt typen der undertrykker ubehaget ved sådanne undersøgelse og ikke siger noget (selvom jeg burde), men det her var så brændende smertefuldt at jeg ikke kunne holde det inde, selvom jeg ikke havde lyst til at skræmme især min store pige.
Hun tog ikke fingrene ud, men sagde uden medfølelse “nå det er jeg da ked af, jeg tror du har fået et stramt bækken under graviditeten” jeg sagde grædende, “nej av, det er der ved min bristning det gør ondt, du presser for meget på det!” Hun sagde “nej nej det er fint vokset sammen” og tog så endelig fingrene ud. Så sagde hun at hun ville sende nogle øvelser til mig og at det ellers var fint. Jeg skyndte mig ud og græd på vej hjem imens jeg prøvede at forsikre min store pige om at jeg var okay.
Lægen var ung og åbenlyst selv gravid. Det må være med hendes første for ellers ville hun vide hvor øm en bristning kan være, selv lang tid efter en fødsel og også selvom den er helet fint. Jeg skrev en klage til min læge praksis et par uger efter.