Jeg var ved min egen læge, og inden jeg gik, kom vi i tanke om at det var ved at være tid til celleskrab og almindeligt tjek. Jeg sagde til hende at jeg godt nok havde menstruation og var ret øm dernede, så jeg var ikke sikker på jeg ville kunne gennemføre. Hun fik mig overtalt til at prøve. Da jeg ligger på briksen minder jeg hende om at hun skal bruge mindre instrumenter end normalt for én i tyverne som har et aktivt sexliv, men hun bruger alligevel de større. Jeg når at sige av måske fem gange, og da hun svarer at hun skal bare lige lidt længere op, hvorefter hun JAGER den op i et hårdt stød der får mig til at skrive og springe op med det hele stikkende ud. Nu skuler hun og tager de mindre instrumenter frem, og stemningen er så trykket at jeg ikke tør andet end bare at ligge helt frossen, mens hun fortæller at jeg burde være bedre til at slappe af. Hele episoden var så smertefuld og chokerende, at mit sexliv i mindst et år led under det, da chokkene ofte kom tilbage så snart jeg blev penetreret. Vil aldrig glemme hvordan hun skulede og udskammede mig for at hendes manglende hensyn kostede mig et smertefuldt underliv der gik glip af et helt års god sex. Jeg fik aldrig klaget fordi jeg slet ikke havde tænkt over at jeg som patient har lov at sætte grænser over for én der ellers er eksperten.