Ved fødslen af min datter sommeren 2018

Jeg kom ind på hospitalet, 38+4 og uden veer, fordi mit vand var begyndt at sive forsigtigt.

Jordemoderen undersøger mig, for at tjekke hvor åben (eller ikke) jeg er. Hun konstaterer, at jeg er 2 cm åben og uden at tage fingrene ud af mig, eller give mig en chance for at forstå, sprøge eller noget som helst, fortsætter hun ved at sige:” Jeg kradser lige lidt” imens hun instruerer min mand i at hente et redskab til sig(stadig fingrene i mig).

Jeg bliver bange, spænder helt op og trækker mig nærmest sammen. Hun lægger en arm på min mave for at holde på migog siger noget i retning af, at jeg skal slappe afog ligge stille. Hun fører redskabet op i mig, det er smertefuldt og jeg mærker et smæld. Det hele tager øjst et par minutter. Jeg kommer op og bryder hulkende sammen i min mands arme, hvor hun siger “årh, hvis du synes det var slemt, så bare vent til du får veer.”

Hun begik et overgreb p mig – og hun begik også dokumentfalsk, vil jeg mene. I min journal har hun skrevet hindeløsning, når hun i virkeligheden “tog mit vand” og satte min fødsel i gang. Hun havde ingen ret, hun vidste det og dækkede over overgrebet i papirerne.

Under 4 timer efter overgrebet fødte jeg min datter. Min livmoder gik amok i veer. Jeg forblødte næsten i processen og kom direkte på operationsbordet. En “uforklarlig blødning” kaldte de det.

Jeg indberretigede en utilsigtet hændelse, hvor jeg kom til samtale og mest af alt blev gaslightet og fik at vide, at hun ikke havde gjort noget forkert.