Den første gang jeg skulle have celleskrab, var også første gang til gu siden jeg blev voldtaget. Da jeg ligger der går jeg helt i baglås, jeg siger med rystende stemme at jeg har været ude for overgreb og jeg ikke har lyst alligevel. Lægen, der er praktikant går i panik. Hun forlader rummet og henter en anden læge. Alt imens jeg bare ligger der fuldstændig frossent. En hoven læge kommer ind og guider så praktikant lægen igennem, mens jeg græder. Jeg bebrejder selvfølgelig mig selv for ikke at sætte en grænse.
Ved selvsamme lægehus går det galt igen til mit seneste celleskrab. Jeg skal have det taget i forbindelse med mit 8 ugers tjek efter fødslen. Jeg fortæller lægen, at jeg har været udsat for voldtægt og at jeg samtidig har mange smerter efter en slem gang underlivsbetændelse. Min lille søn står i liften på gulvet, fordi lægen synes det var upraktisk han lå på mit bryst under undersøgelse.
4 gange under undersøgelsen taber min søn sin sut of beklager sig lidt. Hver gang afbryder lægen min undersøgelse for at give ham sutten. Det var ydmygende at ligge der, smertefuldt, at han trak instrumenterne ind og ud unødvendigt mange gange. Indtil jeg hulkede og rasende fik sagt, at han skulle lade den fucking sut ligge og lade min søn græde, så han kunne få det gjort færdig.
Jeg har skiftet lægehus og gruer alligevel stadig for næste gang! Jeg ved det hele kan gøres meget bedre, det oplevede jeg i forbindelse med fertilitetsbehandling, hvor jeg aldrig havde det dårligt under undersøgelserne.