Det var mit første celleskrab fra livmoderhalsen og første gang jeg rigtigt skulle undersøges gynækologisk. Min læge var på dette tidspunkt en ældre herre, som jeg havde haft hele livet og som også er resten af familiens læge. For det første var det akavet at skulle afklæde sig i mens han var i rummet og stå og have en samtale, mens jeg stod der med numsen bar. Da jeg fik lagt mig op på briksen, var jeg ikke langt nok ude mod kanten, så han tager fat om hoften på mig og hiver mig ud til kanten uden at sige noget først. Det er ikke super rart at være i en i forvejen sårbar situation og så oven på det blive overrasket over, at en person tager fat om din halvnøgne krop. Jeg ignorerer det og kommer igennem selve undersøgelsen, som han sådan set gør fint, selvom man da kunne have ønsket sig, at han forklarede undervejs hvad der skete, MEN da han er færdig og har trukket instrumenterne ud, klapper han mig på siden af numsen/låret og fortæller mig, at det klarede jeg jo meget fint…… Jeg havde det super mærkeligt med det og følte mig egentligt mest som en ko, der var blevet malket færdigt.. Jeg afskrev det i mit hovede, som at han er fra en anden tid, og at jeg bare skulle tage mig sammen, for det er jo ubehageligt at være til gynækolog. Det var først da jeg læste om samtykkebaseret gynækologiske undersøgelser, at jeg forstod, at det var helt okay, at jeg stod tilbage med en klam fornemmelse efter det besøg. Jeg har siden skiftet læge.