Ved min gamle praktiserende læge var undersøgelses lejet vendt mod døren. Der var ikke kultur for at vente på svar når personalet bankede på. Jeg har mere end én gang ligget med benene i bøjler, imens en sekretær/udannelses læge lige stak hovedet ind for at høre om noget. Med frit udsyn til mit blottede underliv. Det føltes så ydmygende. Jeg er både vred på mig selv over jeg aldrig sagde fra, men istedet bare skiftede læge. Men jeg er også vred over at det var sådan han kørte sin biks og tydeligvis ikke selv fandt det problematisk.