Har en  gang skulle til lægen grundet smerter i underlivet. Hun kom et for småt instrument op og blev irriteret over at det ikke passede.. Så rev hun det nærmest ud og brugte et andet.. Men endte ud med at stikke sine fingre op i stedet, besluttede at der intet var at mærke og rev så hånden ud hvilket gav undertryk og jeg skreg op. Hun blev sur på mig og mere irriteret.. Jeg græd og hun ville bare have mig ud af døren.

Mine gynækologiske undersøgelser har altid været grundet en nødvendighed. Enten under indlæggelse eller fordi jeg har haft smerter ud over de normale.

Jeg har endnu ikke taget mig sammen til at gå til lægen og få lavet hudskrab for at tjekke for celle forandringer. Jeg tør ikke. Jeg bliver ked af det ved tanken om hvad jeg har været igennem og jeg frygter for næste undersøgelse.