Jeg bliver bedt om at lægge mig op på briksen af en mandlig!! læge, og jeg siger faktisk at jeg gerne vil have en kvindelig læge, idet jeg ikke har det godt med en mandlig. Jeg bliver fejet af med at det kunne jeg ikke selv bestemme og at det var en helt normal undersøgelse, så jeg skulle bare slappe af. Jeg lægger mig modvilligt og smerteforpint op og da jeg så ligger der med benene i vejret går døren til undersøgelseslokalet op på fuld gab. Der går folk forbi på gangen, så bare det var rigeligt til at jeg begyndte at græde. Jeg havde i forvejen hamrende ondt og var bange, OG alene. Ind kommer så 4 lægestuderende, og deriblandt en helt ung fyr. Jeg blev ikke engang spurgt om de måtte komme ind! De står bare alle 5 og kigger helt tæt på, og lægen indfører et kamera, hvilket faktisk lignede en stor dildo. Jeg græder og siger at jeg gerne vil have at de stopper, men han skælder mig nærmest ud og siger at det var ikke muligt fordi de jo var nødt til at finde ud af hvad jeg fejlede, og det snart var overstået hvis jeg nu bare slappede af og lå stille. De mistænkte en graviditet uden for livmoderen og jeg var skræmt fra vid og sans. Undersøgelsen var smertefuld og jeg græd og græd. Og jeg følte det som om jeg var blevet udsat for et overgreb. Men jeg skammede mig også og turde knap nok snakke med nogen om det efterfølgende. Faktisk ved min mor det ikke engang, jeg tror kun at jeg talte med min kæreste om det, da jeg kom hjem på weekend nogle dage senere. Jeg havde ikke mobiltelefon dengang.

Den undersøgelse har præget alle undersøgelser fremadrettet. Idag er jeg 38år og det er stadig så grænseoverskridende at jeg kan komme til at græde og få angst på briksen.