63. vidnesbyrd

Da den mandlige gynækolog, som jeg ikke tidligere har haft en tid hos, endelig kommer ud for at tage imod
mig, står han bare og stirrer på mig, uden at sige goddag, uden at tage imod mig i nogen form.
Jeg kan se at han er en ældre herre, ca. samme højde som mig, tyndhåret på toppen, med en rød/hvid trøje
på.
Når jeg har tænkt på det bagefter, tror jeg at han kan være blevet forvirret af mit udseende. Jeg er
overvægtig, og overvægten er placeret således at jeg regelmæssigt bliver fejltaget for at være gravid.
Jeg vil påstå, at hvis det har været mit udseende der har fået ham til at stå som ramt af lynet, er det i sig
selv forholdsvis uprofessionel adfærd. En persons udseende bør ikke påvirke deres modtagelse.
Idet jeg bliver forvirret over hans adfærd, prøver jeg at give hånd, for at hilse på. Idet han ikke tager imod
mit håndtryk kommer jeg i tanke om at det ikke er hensigtsmæssigt at give hånd i en Corona-tid. Min
kommentar herom lader til endelig at få ham ud af hans fuldstændigt passive stirren.
Vi går ind, og sætter os på hver sin side af skrivebordet. Jeg forklarer så nøgternt som muligt hvad
problemet er. At min spiral tilsyneladende ikke virker som den plejer.
Jeg har tidligere haft den samme model. Den sad i de anbefalede 3 år (cirka) uden problemer. Min læge
mistænker at den nuværende potentielt kan være faldet ud.
Det skal siges at min første spiral blev lagt af en gynækolog i Virum. Den der nu giver problemer er lagt af
en kvinde, der også er ansat ved denne klinik.
Jeg går om bag skærmen for at tage leggins og underbukser af. Formålet med skærmen er tilsyneladende
ikke at jeg skal føle jeg har lidt privatliv, for manden kommer om bag skærmen til mig, med en klud jeg først
skal bruge efter undersøgelsen. Det føles lettere grænseoverskridende, at det åbenbart var meget vigtigt at
give mig den på det tidspunkt, og dermed fjerne skærmens funktion.
Jeg placerer mig klar til den forestående undersøgelse.
Han foretager en scanning. Efter han har konstateret at spiralen fortsat er der, men blot er gledet ned,
finder han det åbenbart relevant at scanne mine æggestokke. Formålet med dette forklares ikke. Det føles
igen grænseoverskridende at han foretager denne scanning, da det indebærer at bevæge et apparat
unødigt rundt i en meget privat del af min krop.
Han spørger mig hvordan det kan være, at den er gledet ned? Hvor i alverden skulle jeg vide det fra. I
betragtning af at den første spiral af samme model blev siddende og virkede fint, er det formentlig hans
kvindelige kollega der ikke har sat den rigtigt til at starte med. Men hvad ved jeg?

Han spørger om jeg blev bedøvet da spiralen blev lagt. Jeg oplyser at det mindes jeg ikke var tilfældet. Han
går hen og læser på computeren. Han konstaterer at det blev jeg åbenbart. Han vedtager derfor at jeg skal
bedøves. Jeg oplever ikke at have noget at skulle have sagt omkring behovet for bedøvelse.
På vej tilbage fra computeren spørger han (ligesom kvinden der lagde den), hvorfor jeg har valgt den
pågældende model af spiral. Jeg svarer at jeg har købt den som lægen gav mig recept på. Jeg oplyser at det
ikke er inden for min faglighed at vide hvilken spiral jeg ”burde” have fået ordineret af min læge. Jeg føler
mig voldsomt kritiseret og stillet til ansvar for et valg jeg essentielt ikke har noget fagligt grundlag for at
have indflydelse på.
En gynækologisk undersøgelse er i sig selv forholdsvis grænseoverskridende. Mandens adfærd gjorde mig
mildest talt ikke bedre tilpas i denne situation.
Da han påbegynder den gynækologiske undersøgelse, starter han åbenbart med at anvende et forkert
instrument. Han kommenterer først på det efter at have afprøvet det, og fjernet det igen. Dette sætter
mønsteret. Det eneste tidspunkt hvor han advarer mig om hvad han foretager sig, så jeg er forberedt på det
medfølgende ubehag, er ved bedøvelsens 3. og 4. stik.
Da han uden advarsel derefter tørrer noget blod væk, med noget vat (han fortæller det efter han har udført
handlingen), kommenterer han på at ”ja, du er godt nok sart”. Det tror da fanden, når en fremmed mand
roder rundt med (mildest talt ubehagelige) instrumenter, det mest følsomme og private sted på min krop,
uden at advare mig om hvad han foretager sig.
Da jeg fortæller ham at jeg hellere vil undvære bedøvelsen, hvis ikke proceduren virkelig gør meget ondt
uden, siger han at han ”tror det vil være ubehageligt”. Tilsvarende, da jeg kan mærke bedøvelsen i hovedet
og tungen, spørger jeg om jeg vil være i stand til at køre bil efter proceduren. Hans svar er, at han ”tror” at
effekten i hovedet vil gå væk efter få minutter, men hvis jeg føler mig svimmel når jeg forlader klinikken,
bør jeg vente med at køre.
Manden lader således tilsyneladende ikke til at have nogen viden om mængden af smerte/ubehag en
antageligt rimeligt standard procedure kan forventes at medføre hos en patient. Yderligere har han
tilsyneladende ikke læst producentens anbefalinger vedr. den bedøvelse han anvender, når han ikke er i
stand til at oplyse, hvor længe det anbefales at man venter med at køre bil, efter bedøvelsestidspunktet.
På dette tidspunkt i processen kæmper jeg for at tilbageholde tårer, og lover mig selv at jeg aldrig vil bruge
denne klinik igen. Men i den position kan man jo ikke så godt bare rejse sig op, og gå sin vej. Jeg er nødt til
at lade ham gøre arbejdet færdigt.
Han får sat spiralen på plads.
Han spørger mig igen, hvordan det kan være den er gledet ned. Igen, hvordan skulle jeg vide det?
Han anbefaler en kontrol efter 3 måneder, for at sikre at den denne gang bliver siddende.
Jeg taler mig ud af at få en ny tid. Jeg er på dette tidspunkt primært fokuseret på at komme ud, og aldrig
nogensinde skulle tilbage igen.

Jeg sender derfor denne klage. For at andre kan blive opmærksomme på den ubehagelige behandling man
kan forvente, og undgå at søge behandling hos denne klinik (red.).
Og for at sikre, at hvis andre oplever et behov for at klage, skal deres stemmer ikke stå alene. Jeg er med på
at én klage kan være et uheld. Flere klager tegner et mønster. Jeg vil gerne bidrage til, at et evt. mønster
kan komme frem i lyset, for jeg ved, at jeg ikke står alene med en dårlig oplevelse hos denne klinik.

This article was written by admin