77. vidnesbyrd

Jeg har altid være utrolig følsom overfor prævention og er efter mange år frem og tilbage endt med en kobberspiral! De skal heldigvis kun skiftes en gang hver 5 år! Den første gang jeg skulle have den skiftet, kommer jeg ind hos en mandlig Gynekolog. Da jeg ligger med spredte ben og venter, gør det pludselig afsindig ondt. Jeg skriger av! Hvortil han siger, nu er den ude. Det er bedst hurtigt, ligesom et plaster.

Da han så skal putte den nye spiral op siger jeg at det gør meget ondt og han siger at det bløder lidt. Først der foreslår han at jeg kan blive bedøvet. Han giver mig en lokal sprøjte og lige efter ligger den nye spiral op – hvilket også gør mega ondt. Et instrument smutter for ham, så det føles som om han river mig op indvendig. alt dette sker selvfølgelig før bedøvelsen virker. Til mit underlivs held, så er jeg da bedøvet et stykke tid efter, for av hvor gjorde det ondt og hvor kom det bag på mig.

76. vidnesbyrd

Jeg har fået min andel af undersøgelse pga fertilitetsbehandling og lignende. Jeg har erfaring med, at undersøgelserne er mindre smertefulde for mig når det lille spekulum bruges. Dette nævner jeg oftest forud for undersøgelser – men nærmest alle læger vil godt liiiige prøve med det store først. Det har resulteret i smerter, blødninger og hævelser så undersøgelser ikke kunne foretages. Efterfølgende når de har forsøgt med det lille spekulum, har de ofte givet mig ret i at det var bedre.

Hvorfor stoler de ikke på mig, når jeg har fået så mange undersøgelser. Jeg er klar over, at deres arbejde er nemmere med et stort spekulum, men måske de skulle starte med at prøve det lille spekulum fra start – og så gribe til det store hvis det ikke lykkedes.

75. vidnesbyrd

Min læge var stoppet og derfor skulle jeg ind til hans afløser, en pensionsmoden mand. Jeg skulle have foretaget celleskrab og klamydiatest.

I konsultationen forklarer jeg hvorfor jeg er kommet og forklarer også at jeg kæmper med lugtgener.

Under den gynækologiske undersøgelse udbryder han ‘Sikke meget udflåd’ og ‘Kan du godt have et almindeligt sexliv?’. Imens han tager de prøver han skal spørger jeg atter ind til det med lugt, nu hvor han var dernede hvilket han ikke svarer på.

Bagefter tager jeg mit tøj på og spørger igen ind til mit problem med lugt, hvortil han ligger hovedet på skrå, folder hænderne og siger ‘Så slemt er det jo heller ikke. Alle kvinder tror de lugter’. Jeg var så målløs over den behandling og rejste mig og gik.

Da jeg en uge senere ringede for at få svar på prøverne kunne sekretæren ikke se at der var blevet taget prøver hverken i journalen eller svar fra laboratoriet. Som hun sagde ‘Prøverne må på mystisk vis være bortkommet’.

Lægen var overlegen og bedrevidende. Han negligerede mit problem og spurgte på intet tidspunkt ind til eventuelle andre gener. Og at prøverne derudover forsvandt og end ikke blev noteret i journalen – fortæller ikke så lidt.

74. vidnesbyrd

Har aldrig haft problemer med gynækologiske undersøgelser, måske jeg bare har været rigtig heldig! Indtil min kæreste og jeg skulle starte i fertilitetsbehandling.
Jeg skulle ind på klinikken og skannes, for at tjekke at der ikke var nogen misdannelser i min livmoder eller andre problemer.
Lægen som skal undersøge mig er meget “kold”, måske jeg overfortolker, men hun kigger mig nærmest ikke i øjnene på noget tidspunkt.
Da jeg ligger på lejet, stikker hun skanneren op i mig, uden at sige et ord eller spørger om jeg er klar. Jeg blev ret overrasket, men fejede det væk imens det stod på.
Pludseligt siger hun at hun ikke kan finde min højre æggestok. Jeg bliver vildt bekymret! Hun begynder at rode rundt med skanneren oppe i mig og banke den ind i siden af min skede. Det gør virkelig ondt og hun siger ikke et ord. Først da hun skal bruge sin hånd, til at trykke mig på maven imens hun skanner mig siger hun, “det føles nok lidt ubehageligt”, på det tidspunkt havde det gjort decideret ondt i ca 2 minutter. Jeg fortæller hende at det gør ret ondt og til det siger hun bare “vi er færdige lige om lidt”..
resten af dagen voksede ubehagelig følelse i hele min krop. Jeg følte ikke at jeg blev mødt med omsorg og forståelse, jeg blev faktisk ikke engang mødt med øjenkontakt..
ugen efter da jeg sad i samme venteværelse igen, kunne jeg tydeligt mærke hvor meget det havde ramt mig. Jeg rystede på hænderne og mit hjerte bankede så hurtigt, at jeg havde lyst til at løbe min vej!
Heldigvis skulle jeg ind til en anden læge, som var så sød, blid og kærligt. Hun lagde instrumentet mod mit lår inden hun stak det op i mig, så jeg kunne mærke temperatur og tekstur på forhånd. Under hele undersøgelsen blev hun ved med at sige “alt ser så fint ud”, “det er helt normalt” og lignende. Utroligt hvor lidt der skal til, før man får en god oplevelse!