Har aldrig haft problemer med gynækologiske undersøgelser, måske jeg bare har været rigtig heldig! Indtil min kæreste og jeg skulle starte i fertilitetsbehandling.
Jeg skulle ind på klinikken og skannes, for at tjekke at der ikke var nogen misdannelser i min livmoder eller andre problemer.
Lægen som skal undersøge mig er meget “kold”, måske jeg overfortolker, men hun kigger mig nærmest ikke i øjnene på noget tidspunkt.
Da jeg ligger på lejet, stikker hun skanneren op i mig, uden at sige et ord eller spørger om jeg er klar. Jeg blev ret overrasket, men fejede det væk imens det stod på.
Pludseligt siger hun at hun ikke kan finde min højre æggestok. Jeg bliver vildt bekymret! Hun begynder at rode rundt med skanneren oppe i mig og banke den ind i siden af min skede. Det gør virkelig ondt og hun siger ikke et ord. Først da hun skal bruge sin hånd, til at trykke mig på maven imens hun skanner mig siger hun, “det føles nok lidt ubehageligt”, på det tidspunkt havde det gjort decideret ondt i ca 2 minutter. Jeg fortæller hende at det gør ret ondt og til det siger hun bare “vi er færdige lige om lidt”..
resten af dagen voksede ubehagelig følelse i hele min krop. Jeg følte ikke at jeg blev mødt med omsorg og forståelse, jeg blev faktisk ikke engang mødt med øjenkontakt..
ugen efter da jeg sad i samme venteværelse igen, kunne jeg tydeligt mærke hvor meget det havde ramt mig. Jeg rystede på hænderne og mit hjerte bankede så hurtigt, at jeg havde lyst til at løbe min vej!
Heldigvis skulle jeg ind til en anden læge, som var så sød, blid og kærligt. Hun lagde instrumentet mod mit lår inden hun stak det op i mig, så jeg kunne mærke temperatur og tekstur på forhånd. Under hele undersøgelsen blev hun ved med at sige “alt ser så fint ud”, “det er helt normalt” og lignende. Utroligt hvor lidt der skal til, før man får en god oplevelse!