Min læge var stoppet og derfor skulle jeg ind til hans afløser, en pensionsmoden mand. Jeg skulle have foretaget celleskrab og klamydiatest.

I konsultationen forklarer jeg hvorfor jeg er kommet og forklarer også at jeg kæmper med lugtgener.

Under den gynækologiske undersøgelse udbryder han ‘Sikke meget udflåd’ og ‘Kan du godt have et almindeligt sexliv?’. Imens han tager de prøver han skal spørger jeg atter ind til det med lugt, nu hvor han var dernede hvilket han ikke svarer på.

Bagefter tager jeg mit tøj på og spørger igen ind til mit problem med lugt, hvortil han ligger hovedet på skrå, folder hænderne og siger ‘Så slemt er det jo heller ikke. Alle kvinder tror de lugter’. Jeg var så målløs over den behandling og rejste mig og gik.

Da jeg en uge senere ringede for at få svar på prøverne kunne sekretæren ikke se at der var blevet taget prøver hverken i journalen eller svar fra laboratoriet. Som hun sagde ‘Prøverne må på mystisk vis være bortkommet’.

Lægen var overlegen og bedrevidende. Han negligerede mit problem og spurgte på intet tidspunkt ind til eventuelle andre gener. Og at prøverne derudover forsvandt og end ikke blev noteret i journalen – fortæller ikke så lidt.