Anden hændelse var i slut tyverne hos en kvindelig gynækolog, som skulle scanne min urinblære via livmoderen. Jeg havde ikke bedt om at blive undersøgt for andet end det. Det gik fint, indtil hun sagde “lad os undersøge din fertilitet.” Hun stak scanneren op i min ene æggeleder, og det gjorde så ondt at jeg “frøs” og ikke kunne sige fra. Hun fortalte mig begejstret hvor mange follikler jeg producerede, jeg var kun optaget af smerten. Derudover overvejede jeg på det tidspunkt at blive steriliseret (jeg har valgt ikke at få børn) så oplevelsen blev ekstra grænseoverskridende for mig.