100. vidnesbyrd

Jeg skulle som 22 årig have et celleskrab fra livmoderhalsen hos min dengang helt nye kvindelige læge, som jeg aldrig havde mødt før. På det tidspunkt havde jeg trods min unge alder allerede vænnet mig til, at en gu ofte var forbundet med smerte og ubehag især i forbindelse med indføring og udtagelse af spekulum. Så jeg starter med at sige, at de her undersøgelser ofte er smertefulde for mig og jeg har brug for at hun er forsigtig. Da jeg ligger på briksen jager hun uden varsel et koldt og tørt spekulum op i mit underliv og klemmer min ene indre kønslæbe. Jeg ømmer mig og hun mumler noget og rykker det hurtigt ud igen uden varsel. Så finder hun et mindre spekulum og idet hun sætter det op vrisser hun af mig “det er også fordi du ikke slapper af!”

Resten husker jeg ikke, men jeg gik direkte ud i min bil og brød hulkende sammen. Skiftede straks læge, men har haft så mange ubehagelige gu’er at jeg den dag i dag (38 år) stadig udskyder underlivsundersøgelser og celleskrab for længe.

This article was written by admin