Jeg lå i aktiv fødsel og forstod nok ikke særlig meget af det der foregik omkring mig. Det var desværre en dødfødsel, men alt foregik som det ellers ville.

Pludselig ser jeg en mandlig læge i stedet for min jordemoder. Jeg følte at der blev visket, ingen henvender sig direkte til mig. Jeg hører kun brudstykker som at ‘barnet sidder fast’. Jeg får fremstammet mellem veerne om hvem han var. Han siger sit navn og i næste ve propper han hånden op. Jeg husker smerten og at jeg skreg “UD”. Jeg husker at jeg snøfter og siger “jeg vidste ikke hvad du ville gøre!” Han ryster lidt opgivende på hoved og siger henvendt til jordemoderen at “det kan man jo ikke arbejde med”.

Jeg var helt ødelagt af den oplevelse med en ny person der ikke præsenterede sig, den pludselige hånd og intensive smerte. Efterfølgende er det det eneste jeg kan tænke på, når det handler om gynækologisk undersøgelser. Jeg kan føle hånden bare mens jeg skriver det. Min tillid er brudt, da de ikke passede på mig og talte til mig