Da jeg var i tyverne havde jeg i nogle år en kobberspiral (havde ikke født). Der var problemer med den og jeg skulle have den ud og fik en akuttid hos en privatpraktiserende gyn (en ældre mand). Det var en meget smertefuld undersøgelse. Han rodede længe med mange forskellige instrumenter og gravede meget dybt men kunne ikke få den ud. Jeg græd. Husker at han ikke var særlig omsorgsfuld overfor min udsatte situation. Tværtimod og det var vildt ubehageligt. Til sidst kom spiralen ud men den manglede et “ben”. Måske fordi han havde skubbet og maset så meget. Efter undersøgelsen og udtagelsen af spiralen gik sygeplejersken ud. Han spurgte om han lige skulle mærke efter knuder i brysterne nu jeg alligevel var der. Helt ung og naiv og rystet sagde jeg ja. Men det var ubehageligt og jeg var i meget stor forlegenhed. Det var ved jeg nu selvfølgelig IKKE en del af undersøgelsen. Gik derfra med smerter, blødende og meget forvirret og måske nok også lidt i chok.

end of story: gennem min mor der er jordmoder fik jeg en tid på Riget hurtigt efter, hvor de scannede mig og fandt det lille spiralstykke. Det sad fast i livmodervæggen øverst i livmoderen og jeg måtte i fuld narkose og gennem et indgreb som om jeg skulle have en sen abort. Den skulle nærmest “opereres” ud. Heldigvis var livmoderen intakt. Efterfølgende hørte jeg fra flere at den pågældende læge havde et dårligt ry (tror jeg godt på – og helt sindsygt at han har kunnet fortsætte sig bestilling?!). Han ringede endda på mit private nummer for at høre hvordan det gik og hvordan jeg havde det. sådan sniksnakkende. Helt utilstedeligt. Personalet (gynækolog osv) på Riget var så søde, rolige og respektfulde.