91. vidnesbyrd

Min nye læge undersøger mig, og er egentlig god, kommunikerende, grundig og nænsom, men så siger hun: “Vi ser jo alle sammen forskellige ud forneden, men… Altså. … Har du tit svamp (nej) eller overvejet om du ligesom … skrumper lidt med tiden? Man kan have en kronisk lidelse, som gør at vævet bliver meget tæt. Det er fordi… du har MEGET små skamlæber. Nå. Vi holder lige øje med det. Det må du lige gøre.”

Og så lå jeg der med tusind spørgsmål, som jeg ikke fik sagt højt, fordi jeg var lidt paf over mine åbenbart MEGET små skamlæber (?). Og så gik jeg rundt i to måneder og tænkte, om min tissekone voksede sammen og lukkede sig med tiden. Og nu har jeg bare lagt det i en kasse med låg på, som jeg ikke tænker at åbne igen. For jeg skrumper ikke, og døjer ikke med svamp, og er ikke generet af bittesmå skamlæber.

This article was written by admin