Da jeg kom på fødemodtagelsen 5 timer efter vandafgang og med meget få veer og takkede ja til en hindeløsning for at sætte skub i sagerne. Men det gjorde så ondt da jordemoderen begyndte at rode rund og hun sagte hun havde svært ved at finde livmoderhals. Jeg begyndte at sige stop fordi det gjorde så ondt at jeg stoppede med at trække vejret. Begyndte at sige stop, men hun fortsatte bare. Det gjorde så ondt at jeg satte fra i sengen og knaldede hovedet op i gavlen. Først der stoppede hun. Det føltes så grænseoverskridende at hun blev ved med at rode rundt selvom jeg sagde stop.

Meget vigtigt emne, hvorfor jeg gerne selv vil bidrage med en historie! Efter fødslen af mit første barn, kunne jeg ikke selv tømme min blære. Jordemoderen foretog derfor en engangskateterisation uden problemer. Vores barn blev indlagt på neonatal lige efter fødslen, så farmand var hos baby. Jeg selv blev indlagt på patienthotellet, hvor de af flere omgange skal foretage engangskateterisation, da jeg stadig ikke selv kan tømme blæren. Jeg er selvsagt meget hævet og øm og er også bristet og syet flere steder. Jeg blev mødt af en sygeplejerske, som skal tømme min blære. Jeg fortalte hende, at jeg har meget svært ved at slappe af ved sådanne undersøgelser og indgreb. Hun prøvede flere gange uden held og blev mere og mere irriteret i sin stemme “du bliver simpelhen nødt til at slappe af, ellers kan jeg ikke komme til! Du er godt nok også gået meget i stykker, så det er meget svært for mig at ramme urinrøret!”.

Hun kaldte en ekstra person ind, som skulle holde mine ben adskildt, så hun bedre kunne komme til. Det føltes som et decideret overgreb, og de blev ved med at stå og diskutere, om de mon nu havde ramt rigtigt, at det godt nok var svært, og at jeg simpelhen skulle slappe af! Jeg trak mig mere og mere ind i mig selv, mens mine tårer rendte ned af kinderne. Da de 10. gang havde sagt meget skrapt til mig “nu må du simpelhen slappe af i de ben” fik jeg råbt “STOP SÅ! Jeg har lige født, mit barn er indlagt på neonatal og jeg ligger alene her, jeg kan for helvede da ikke slappe af!” Så stoppede de, og ville have mig op i et GU leje i stedet, så de bedre kunne komme til. De førte mig ind på et værelse, lagde mine ben i bøjlerne, men får ikke trukket gardinerne for, så der er frit udsyn ud til vejen samt de lejligheder ved siden af. Jeg var så kvæstet, at jeg ikke engang orkede at italesætte det.

Til sidst stod der nok 5-6 personer inde på stuen, som hver især havde prøvet af flere omgange. ENDELIG er der en gammel garvet sygeplejerske der får sagt “nu bliver vi simpelhen nødt til at stoppe, det her er jo faktisk et overgreb!”. Hun smed ALLE ud fra stuen og foreslog, at jeg fik lagt et fast kateter de næste dage, så jeg fik en “pause”. Selvom det nu er 6 år siden, så sidder det stadig som et stort traume i mig! TAK for at skabe fokus på dette enormt vigtige emne!

Jeg skulle til tjek hos en gynækolog, ikke min egen, en ‘vagtlæge’ havde smerter i underlivet. Jeg havde haft kobberspiral i 3-4 år. Han sagde “du har livmoderhalsbetændelse” og 3-2-1, så hev han spiralen ud. Uden samtykke eller overhovedet et spørgsmål. Det gør sgu nas. Derefter stod han med den bloddryppende lille spiral og svingede den i luften foran mig “se! …. den lille fyr har boet inde i dig”….. omg!

Jeg oplevede ifm. min fødsel, at en fødselslæge brasede ind på stuen og foretog et indgreb, som jeg stadig ikke ved, hvad var. Det indbefattede lange jernrør, der skulle op i mig, og jeg kan stadig høre lyden af dem, når jeg tænker på det. Efterfølgende sagde hun (stadig uden at have præsenteret sig): “Jeg tænker kejsersnit.” Jordemoderen protesterede og bad om en begrundelse, hvortil lægen svarede “Okay, så skal der vedrop på max, I får en time, og så kan jeg komme igen, så vi kan få lavet det kejsersnit.”

Jeg brød helt sammen.

I mine papirer stod, at jeg tideligere har været udsat for voldtægt, og jeg blev derfor lovet særlig opmærksomhed og nænsomhed. Det mærkede jeg intet til – tværtimod. Jeg fortalte efterfølgende en jordemoder om min oplevelse, og hun sagde: “Ja XXX, hun er bedst til patienter, der sover…”

Har haft rigtig mange positive oplevelser hos både gynækologer og læger, men for ikke så længe siden havde jeg tid hos en gynækolog, fordi jeg oplevede smerter under samleje (som jeg ellers aldrig har haft). Jeg havde brugt god tid på at forberede mig i forvejen og tænkt over alle de symptomer jeg oplevede, så jeg kunne svare på de spørgsmål jeg normalt oplever at blive stillet af sundhedspersonale. Denne gang blev jeg undersøgt af gynækologen, hvilket foregik fint og stille og roligt, men også uden nogen spørgsmål. Efterfølgende siger hun, at hun ikke kunne se noget, men om jeg havde “hørt om endometriose”. Det havde jeg ikke, så hun sagde “det kan være det, det er meget underdiagnosticeret, men det er jo ligegyldigt indtil du vil være gravid”. Jeg blev lidt forvirret over at hun ikke ville vide andet end at jeg havde lidt smerter ved samleje (ikke engang hvilken slags smerter), da hun sagde “du kan jo gå hjem og Google, og hvis nogle af symptomerne passer, så har du det nok”. …

Det førte til utallige Google søgninger, der blandt andet fortalte mig at jeg måske aldrig ville få børn (hvilket er mit største ønske) og at jeg nok måtte leve med voldsomme smerter resten af mit liv. Jeg brugte et års tid (inkl. ventetider) med lægetider, gynækologundersøgelser og bekymringer før jeg fandt frem til at der ikke er nogen som helst indikation på at jeg har endometriose. Hvis hun bare havde taget sig tid til at lytte og fortælle

Da jeg var 19 år blev jeg gravid. Jeg var til en gynækologisk undersøgelse, efter at være blevet henvist af en læge.

Jeg var 13 uger henne fandt vi ud af.

Den lidt ældre gynækolog fortalte mig hvor langt henne jeg var, og vi drøftede de forskellige muligheder jeg nu havde.

Fordi jeg var 19 år var abort et samtale emne. Han fortalte mig så, at skulle jeg have en abort skulle jeg søge om det, da jeg var over de 12 uger, og så ville der være nogle der skulle tage en beslutning om hvorvidt dette kunne lade sig gøre.

Nu kommer det vilde, han sagde så nedladende til mig: “Ja, så vil du jo føde dit døde barn. Og derefter kan du jo så begrave barnet”.

Jeg var fuldstændig paf.

Historien ender dog lykkeligt – jeg fik min første søn, og han er nu lige knap 4 år, så lidt godt kom der da ud af hans “skræmmehistorie”. For det var jo hvad det var, en historie der skulle skræmme mig fra at få en abort. Da det jo ikke helt er sådan det hele hænger sammen.

Jeg havde små anale blødninger og skulle tjekkes hos egen læge. Det var desværre en anden læge end min vanlige og han bad mig ligge på siden, så stak han bare sin KÆMPE finger op i anus og rodede rundt, han kunne ikke mærke noget. Efterfølgende følte jeg at han havde penetreret mig uden samtykke og jeg havde så ondt i anus at det føltes som et KÆMPE overgreb.

Jeg skulle have taget celleskrab første gang. Kom til min nye læge, første gang (og sidste gang) jeg var hos hende. Nåede dårligt at få bukserne af, før hun havde jaget et instrument op i mig, og skrabet hul på mig, så jeg blødte. “Bløder det tit under sex”, spurgte hun. “Nej, aldrig”. “Nå” sagde hun med en alvorlig mine. Hun så meget nervøs ud, og sagde at hun ikke kunne tage celleskrabet, fordi jeg blødte. Hun fik gjort mig bekymret med alle de ting, hun sagde der kunne være galt. Hun sagde at jeg skulle forbi gynækologen, og jeg fik en tid til om mandagen (det var torsdag). Jeg nåede at blive ret bekymret, men han var heldigvis så sød og professionel, og alt var fint. Nu har jeg lige født mit første barn, og det er tid til celleskrab igen. Efter alle de mange sæt hænder der var oppe i mig under min meget traumatiske fødsel, glæder jeg mig ikke ligefrem. Min nuværende meget søde læge går på pension, og jeg har fået en ny, jeg ikke kender. Frygter det allerede.

Min mest ubehagelige oplevelse var hos en gyn som min læge havde sendt mig til fordi; jeg i lang tid havde haft underlivssmerter uden tydelig medicinsk/fysiologisk årsag. Min læge havde hele tiden været sød og opmærksom på at gøre undersøgelserne så “behagelige” som muligt, da mine smerter primært opstod i forbindelse med  penetration. Men, da jeg kommer, fuld af forventning om at få en afklaring på min tilstand, hos en specialist, ender det med at være så ubehageligt. Hun fortæller ikke hvad hun gør og det gør så ondt at jeg ligger og græder, uden at hun på nogen måde beroliger mig eller siger i det mindste anderkender at det gør ondt men er nødvendigt. Jeg bløder flere dage efter. Ender med at blive diagnosticeret med en psykosomatisk lidelse (non-organisk dyspareuni) som det tager 1 år med terapi på sexologisk klinik i psykiatrien at få behandlet.. og det var ikke engang gynækologen der kom frem på diagnosen.

Jeg var 35+2 i første graviditet, da en jordemoder insisterede på at mærke efter om hovedet vendte nedad. Jeg sagde, at det gjorde det – og det havde det hele tiden gjort. Jeg er autoritetstro og indvilligede dog. Det gjorde ret ondt, men det er helt normalt, sagde hun, mens hun rodede rundt. Jeg blødte efterfølgende og fik meget ondt. Min (præmatur!)søn er født 12 timer senere.

Jeg har netop født mit andet barn til termin efter en hindeløsning. Fuldstændig samme forløb. Fuldstændig!

Min søn fik en lidt hård start på livet – og jeg fik faktisk en meget svær start på moderskabet.

Efter min fødsel skulle jeg have fjernet noget arvæv inde i skeden omkring min bristning. Jeg havde venter på gynækologtiden i seks uger. Da jeg lå med benene i stigbøjlerne stak han mig pludselig med bedøvelsen uden forvarsel! Det gjorde SINDSYGT ondt, og jeg begyndte at græde af smerte og overraskelse mens jeg sagde av av av. Derefter antydede han, at jeg nok var lidt overfølsom, fordi jeg havde fået en stor bristning under min fødsel og havde været meget igennem. Senere i samme konsultation sagde han, som om det var meget overraskende og en stor indsigt; “det er som om kvinder, der har fået mange underlivsundersøgelser ikke synes, det bliver nemmere. Tværtimod værre?!?!” Det var åbenbart gået sent op for ham i hans karriere som gynækolog!

Da jeg var 19/20 år var jeg til undersøgelse ved en gynækolog da jeg havde blødt under sex et par gange. Jeg havde kun prøvet meget få gynækologiske undersøgelser, hvilket jeg fortalte den ældre mandlige gynækolog. Han sagde ikke meget og fortog den helt store undersøgelse af mit underliv med celle udskrabning og et kamera der blev kørt rundt i mit underliv. Det var meget mere end jeg havde regnet med der skulle ske, og jeg gik derfra fuldstændig overvældet, blødende og med store smerter. Havde troet at jeg bare kunne cykle hjem igen, men det var umuligt at sidde på sadlen. Jeg brød helt sammen og græd som pisket.

Hvis jeg bare var blevet forberedt på hvad der skulle ske og guidet igennem undersøgelsen, så havde det været meget mindre traumatisk.

Jeg har oplevet en læge sige “der er godt nok ikke meget plads” under en underlivs undersøgelse og han fortsætter med “det må være derfor du er til kvinder” hvorefter han udbryder højt “ej ej det sagde jeg ikke”

Jeg selv sagde INTET!

Da jeg var 21 år blev jeg gravid og ville have en abort. Min læge var en ældre mand og da han undersøgte mig, sagde han i det han stak et par fingre op for at mærke på livmoderen: “jeg lukker lige mine øjne så jeg ikke kan se dit lille kønne ansigt imens”. Det var noget af det mest ubehagelige jeg har været udsat for.

8 ugers tjekket ved lægen – jeg fået en 3a bristning og var meget øm og følsom – sagde til hende flere gange at jeg ikke følte alt var som det skulle være – selvom jeg græd under de lange 4 min så sagde hun flere gange jeg skulle stoppe med det pjat og det var pyller – alt så fint ud og jeg var bare pylleret .

Efter det fik jeg to operationer , og fys behandling da mit arvæv var syet forkert sammen , der var noget tråd der ikke var opløst og havde dannet en byld, der var så mange ting hun SKULLE have set ved 8 ugers tjekket – det var først da min mand bankede i bordet og sagde slut 3 mdr efter fødsel at hun sendte mig videre.

Det gjorde at jeg blev behandlet i 2 år efter og til sidst opgivet at det ikke kunne blive bedre.

Fik afvide af den overlæge på sygehuset at han aldrig ville have sagt det han havde set ville have været at pyller – han kunne godt forstår mine daglige smerter.

Da jeg var ca 15 år og til gyn pga pletblødninger lugtede/snusede ældre mandlig gynækolog til min hals for at “tjekke jeg ikke var ryger”…

Var som 22 årig til gynækolog pga smerter ved alle former for berøring af mit underliv. Meget svært ved det seksuelle. Hun er egentlig blid nok da hun undersøger mig. Men bagefter interviewer hun mig med sygeplejerske, SOSU og lægestuderende siddende ved siden af: kan du onanere? Hvordan gør du? Skal du ikke bare ud og finde en fyr i byen? Det føltes som et ydmygende overgreb og jeg ville ikke tilbage. Flere år senere fik jeg den sødeste gynækolog ved et andet hospital!

Hvis æg udtagning gælder – begyndte at bløde efter, lægen kaldte mig pjevset da hun nærmest fistede mig 8 gange.. Har samtidig vulvodyni, dette vidste hun godt.

Jeg oplevede adskillige gange under min fødsel, at jordemoder under indvendig undersøgelse ikke fjernede hånden, når jeg fik veer, selvom jeg bad hende om det. Det gjorde afsindig ondt.

Blev ved med at bløde i mere end 8 uger efter fødslen. Skulle til gyn i den forbindelse. Jeg sagde højt og tydeligt, at jeg ønskede at hun var ultra forsigtig og kommunikerede klart. I stedet møjede hun det iskolde spekulum op uden et ord. Jeg vred mig. Hun fortsatte. Kiggede på sin scanner, værdigede mig ikke et blik. ‘Du har jo også lidt pco’ ‘jeg kan ikke se rester af moderkage i livmoderen’

Jeg vidste ikke, at jeg har pco. Prøvede at spørge til det, men det gad hun ikke. Så jeg fik bare at vide at jeg jo ‘trives med min pco’ fordi jeg har fået er barn. Og så blev jeg ellers smidt ud. Jeg har MANGE symptomer på pcos og tænker helt klart jeg har det. Jeg synes ikke, jeg ‘trives med min pco’

Jeg var hos én som uden varsel og vildt hårdt stak et redskab op som det første i en gynækologisk undersøgelse. Hun var irriteret over min henvisning og mente den var unødvendig og at jeg i øvrig skulle ligge stille

I slutningen af en prøvetagning for HPV oplevede jeg at få stoppet gaze op i skeden med en tang, hvor gynækologen pludseligt stak tangen med gazen op i mig tre-fire gange. Det var meget voldsomt og uden varsel, og det medvirkede til nedsat sexlyst i lang tid efter, da jeg begyndte at føle mig afkoblet fra mit underliv. Den dag i dag mener jeg stadig, at det var et overgreb.

Jeg har en læge, som jeg bad om en henvisning til en psykolog fra. Han anbefalede en af sine venner -fordi han var billig, og jeg egentlig ikke havde råd til psykolog. Jeg kom til at tale lidt for personligt med min læge føler jeg. Og i en efterfølgende gynækologisk undersøgelse, følte jeg at han rørte ved mig på en anden måde. Længere berøringer, jeg ved ikke hvad der var, men det føltes anderledes, og ikke godt. Så jeg har ikke været til lægen i flere år siden da. Skal selvfølgelig skifte, da jeg skal undersøges for cyster, men det koster   Penge at skifte læge. Jeg har også oplevet kvindelige læger, være meget aggressive i deres gynækologiske undersøgelser af mig, og har nærmest fået klager over “at være for stram” i nogle af mine første undersøgelser som 14-15 årig. Nogle enkelte har været gode til at sige “Prøv lige at trække vejret og slap lidt af”.