Jeg var 30 år, og havde fået konstateret en graviditet uden for livmoderen. Hospitalet havde foreslået, at den blev behandlet medicinsk, hvilket jeg var meget positiv overfor, idet jeg så kunne slippe for operation.
Jeg gik til kontrol, hvor de målte mit hcg-tal, som faldt meget, og i den sidste måling var på under 10.
På min søns 3 års fødselsdag, fik jeg pludselig afsindigt ondt i maven, så ondt, at jeg ikke kunne rette mig op.
Jeg ringede til hospitalet på det nummer, jeg havde fået udleveret, og blev bedt om at møde op.
Det var en mandlig læge, der skulle foretage den gynækologiske undersøgelse. Han var meget ublid, da han scannede mig indvendigt, og så lidt informativ, at jeg selv, efter lang tid, måtte spørge ham om, hvad han kunne se.
På det tidspunkt rystede hele min krop af smerte og angst. Han sagde irriteret, at jeg skulle slappe af.
Jeg nåede ikke ud af det gynækologiske leje, endsige få mit tøj på, før han, meget køligt, orienterede mig om, at graviditeten uden for livmoderen var bristet, og at der var blod i bughulen.
Sygeplejersken tilbød mig smertestillende, da han var gået ud. Ingen havde tilbudt mig noget før undersøgelsen.
De fjernede min venstre æggestok og 1,8 l blod.