For tre år siden, da jeg var 19 år, skulle jeg til gynækolog første gang, fordi jeg skulle have sat en spiral op. Jeg kom ind en uge før undersøgelsen for at se lokalerne og for at blive forklaret, hvordan undersøgelsen/
Fast forward en uge, jeg kommer ind til gynækologen, der viser sig, at være en anden end hende jeg allerede havde talt med. Jeg havde min søster med, der satte sig i et hjørne af kontoret for at være mere anonym. Gynækologen spørger så, hvor min spiral er henne, da jeg selv skulle medbringe den, og bliver meget vred over, at jeg ikke selv har taget den med. Ifølge hende selv havde hun udtrykkeligt sagt til mig, at jeg skulle hente den på apoteket inden undersøgelsen. Da jeg prøvede at forklare, at jeg ikke havde fået noget af vide om, at jeg selv skulle hente den, blev hun nærmest rasende, og blev ved med at påstå, at hun meget tydeligt havde sagt til mig, at jeg selv skulle hente den, da den naturligvis ikke kunne blive lagt op, hvis den ikke var der. Jeg havde på intet tidspunkt i samtalen mulighed for at forsvare mig eller fortælle, at jeg altså ikke engang havde mødt hende før, og at hun derfor ikke kunne have fortalt mig noget, og at jeg overhovedet ikke havde glemt det eller misforstået noget – jeg var blevet underinformeret, for jeg havde ikke fået noget som helst af vide om det. Hun vrissede af mig, talte nedladende til mig, som om jeg var meget uintelligent, uvidende, ansvarsløs osv. Stemningen inde på hendes kontor var meget utryk, ubehagelig, presset og jeg havde faktisk lyst til at græde. Hun begyndte derefter at tale hen over hovedet på mig til min søster, og spørge hende om jeg havde spist, og hvad jeg havde spist. Jeg fortæller så, at jeg har spist nogle rugbrødsmadder, hvorefter hun kigger på min søster og siger noget i dur med “Hvad er det for noget mærkeligt fuglefoder hun spiser sådan en pige, det bliver man i hvert fald ikke voksen og mæt af”. Samtalen fortsætter med at hun sidder bag sin computer og vrisser og skænder på mig, taler til min søster frem for mig, og skriver i min journal.
Det viste sig, at de havde en ekstra spiral, hvilket naturligvis blev kommenteret som “heldigt for mig” (i en meget ufin og ond tone). Selve opsætningen af spiralen gik meget hurtigt, men jeg følte mig meget utilpas i stolen lige efter, at hun havde givet mig en ordentlig omgang voksen skældud få minutter inden.
Jeg nærmest løb ud af klinikken og begyndte at græde. Min søster var meget chokeret over min behandling, og hun sagde som det første, at jeg skulle skrive en klage. Jeg kontakter min egen læge for at berette om oplevelsen og får af vide, at det ikke er første gang, at hun har hørt om en lignende situation. I min journal kan min læge også fortælle at gynækologen har skrevet at jeg ” er uintelligent, forstår ikke beskeder, at man skal tale i korte sætninger før jeg forstår og at det kræver pårørendes assistance at have mig med til undersøgelse”. Så vidt jeg husker stod der også ansvarsløs og andre nedladende ord. Også det var jeg og min læge meget chokerede over at læse. Jeg er universitetsstuderende, bestemt ikke uvidende og har ingen problemer med at forstå hverken korte eller lange sætninger. Og havde jeg været, synes jeg ikke dette høre sig til i en patientjournal skrevet af en gynækolog, og ikke psykolog.
Jeg havde en frygtelig oplevelse, jeg følte mig så lille og misforstået, og dømt og talt henover. Jeg er blevet henvist til regionshospitalet fremover, da jeg knap tør træde indenfor en dør, når det gælder en gynækologisk undersøgelse. Syntes næsten, det værste var alt det hun havde skrevet om mig i min journal, på trods af at vi aldrig havde mødt hinanden før, og at jeg knap åbnede munden mere end tre gange på det kvarter, hvor vi sad på hendes kontor.
Jeg ved at mange har haft værre oplevelser, og som er foregået mens de undergik en gynækologisk undersøgelse, men det her var slemt nok for mig – aldrig har jeg følt mig så utilpas bland professionelle som under den undersøgelse.