Jeg vil gerne dele min egen ubehagelige oplevelse, som stadig påvirker mig. Det gør lidt ondt at få ned på skrift, men som så mange andre, vil jeg rigtig gerne have fokus på at kunne skabe bedre GU’er.

“Jeg er 25 år, og skulle til mit første celleskrab for 2 år siden. Jeg havde svært ved at slappe af, og kom til at spænde rigtig meget op i underlivet. Hun forsøger at føre speklet ind, siger at jeg skal slappe af, men det gør så ondt, og hun fortsætter med at penetrere mig, og til sidst holder jeg bare vejret. Smerten får mig bare til at spænde endnu mere. Jeg begynder at græde, og hun prøver at skynde sig for at “få det overstået”. Det skulle være stoppet inden vi nåede dertil! Da hun trækker spektlet ud, fosser det ud med blod. Det føles som om jeg tisser på mig selv. Hun holder noget papir henover mit underliv, som hun beder mig holde på, mens jeg går ned fra briksen. Jeg følte mig nærmest voldtaget med det spekel. Jeg ville sådan ønske at hun havde taget sig bedre tid. Jeg ville også ønske at vi havde snakket om det bagefter. Men hun havde travlt, og jeg tror hun gjorde det på den måde, “for mit eget bedste”. Bagefter sad jeg bare i bilen og stirrede. Hvad skete der? Var det min egen skyld? Er jeg mon meget sart? Når jeg har fortalt om oplevelsen til min mor og veninder, trækker de på skuldrende og siger noget lignede “nå, det var da træls.” Det er tabubelagt, og det er lidt en selvfølge at en GU skal gøre ondt og være ubehagelig.”

Selvom min oplevelse måske ikke har været nær så smertefuld som andre jeg har læst, håber jeg den kan bidrage til noget. Det psykiske, og samtalen ved den gynækologiske undersøgelse fylder alt for lidt, og det kan gøre så ondt på sjælen.