Jeg har ikke prøvet at blive voldtaget, men dette her oplevede jeg som noget lignende:

“Jeg havde på forhånd, både i tlf og i konsultationen, fortalt, at jeg var hunderæd for undersøgelsen. Lægen svarede ikke, men bad mig afklæde og lægge mig på lejet.

Han sagde intet, men placerede som det første sin tommelfinger direkte på klitoris med et ret fast tryk (fastere end jeg nogensinde har oplevet noget i det område). Jeg gik totalt i panik, skreg, spjættede så mine ben røg ud af bøjlerne og hyperventilerede. Lægen kørte væk på sin skammel, mens sygeplejersken tog over: “Det her er jo ikke værre end hos tandlægen” (noget jeg hader) og “det er ikke større end en tampon” (noget jeg aldrig har brugt) lød nogle af hendes forsøg på trøst.

Jeg tog mig sammen og samlede mig, vidste jo godt, jeg ikke kom ud, før det var overstået. Lægen fik sine prøver og skulle nu scanne mig. Han tog scanneren og skubbede den ind. Da han mødte modstand i form af mine spændte muskler, pressede han til, så jeg udbrød: “urk!” Jeg var totalt uden for kroppen – og havde ondt i 6 uger bagefter. Behøver jeg sige, jeg er psykisk mærket?”