Jeg skulle for første gang undersøges for livmoderhalskræft og havde aldrig fået en underlivsundersøgelse før. Jeg kendte heller ikke rigtigt min læge. Da jeg kom op til hende fik jeg at vide at jeg skulle tage mine bukser af og sætte mig på briksen. Jeg havde ikke en særligt god fornemmelse af kemien, men jeg spurgte hende alligevel hvor stor risikoen var for at få livmoderhalskræft som lesbisk og hvordan det var med andre kønssygdomme. Så kiggede hun på mig, og sagde at jeg slet ikke skulle have lavet den undersøgelse alligevel så. Det var helt tydeligt at jeg spildte hendes tid. Jeg sad allerede på briksen uden bukser og trusser, så det føltes helt ekstremt ubehageligt og grænseoverskridende. Hun lød nærmest sur over at jeg overhovedet var kommet. Hun svarede ikke på mine spørgsmål, men sagde bare at jeg kunne komme tilbage når jeg havde haft sex med en mand. Det er det mest ubehagelige og homofobiske jeg har oplevet i sundhedssystemet. Jeg kom aldrig tilbage til den læge, i al den tid jeg boede der. Jeg skiftede heller ikke læge, men undgik bare at gå til lægen.