Mit vidnesbyrd handler om da jeg skulle føde min yngste søn. Fødslen var blevet sat i gang medicinsk, men jeg havde stadig ikke udvidet mig efter 3 dage. Jeg var øm efter 2 daglige underlivstjek og igangsættelsespiller i 3 dage. Jordemødrene ville gerne have gang i fødslen og mente at nu skulle der ske noget. De ville derfor se om de kunne tage vandet.

Jeg fortæller at jeg gerne vil have det at vide inden de eventuelt tager vandet, da jeg fra tidligere fødselsforløb har dårlige erfaringer med at få taget vandet ved magt. Det lover jordemoderen, hvorefter hun hvisker et eller andet til fødselslægen, og går igang. Jeg er allerede her sindssygt utryg ved situationen.

Jordemoderen jorder fingrene op, og presser. Det gør meget mere ondt end de tidligere undersøgelser. Det gør faktisk så ondt at jeg skriger. Så holder hun mig fast og presser endnu mere til. Jeg skriger “STOP” og forsøger at vride mig løs, men hun holder fast og bliver ved. Jeg græder og skriger at hun skal slippe mig og stoppe, men hun stopper først da hun er færdig. Jordemoderen siger så til lægen (ikke til mig) at hun ikke kan tage vandet, hvorefter hun går og efterlader mig grædende på briksen. Jeg følte mig forulempet og endnu mere angst overfor den fødsel jeg stod overfor. Jeg får stadig kvalme når jeg tænker på episoden, selvom det er over 1 år siden nu.