Jeg er i starten af tyverne og er netop flyttet til KBH for at studere, og har i den forbindelse fået ny – kvindelig, midaldrende -læge.

GU-tjekket skal jeg have ifm. en smear-test. Jeg er utryg ved tanken om GU, og har været nervøs i timerne op til (har dog prøvet GU før).

Da jeg ligger mig op stolen med benene i bøjlerne, bliver jeg svimmel, sveder og får propperne i ørerne. Jeg siger højt til lægen, at jeg føler, at jeg er ved at besvime. Hendes respons på det er; “Så er det godt, at du allerede ligger ned”. Hun fortsætter herefter GU.

Siden da har jeg bevidst valgt mandlige læger til GU, idet “min tanke” og oplevelse er, at de er mere blide, fordi de ikke har samme køn, og derfor ikke kan vide, hvordan det føles.

Ved den kvindelige læge var min “lærdom”, at jeg var pivet, og hun jo vidste – selv som kvinde – at det var noget pjat at blive dårlig til en GU.

I dag i mine fyrrere er jeg helt ok og rolig ift. at skulle have foretaget GU….af min tilvalgte mandlige læge.