Jeg har altid været enorm blufærdig, men da jeg som 16 årig pletblødte uden grund tog jeg til læge. Jeg havde aldrig fået lavet en gu før og tanken om det var forfærdelig, udover det så var min (barndoms)læge en usympatisk ældre mand som har givet mig lægeskræk efter utallige dårlige oplevelser gennem årene. Dette blev dog den sidste. Vi stod ved briksen og han sagde tag dine trusser af. Jeg frøs fuldstændig og tårerne begyndte at trille ned af kinderne og jeg sagde “jeg kan ikke”. Han blev ved at presse på og blev mere og mere sur, indtil han tilsidst gav op og sagde så må jeg give en henvisning til gynækologisk afd. men du har jo nok kræft. På gynækologisk var de sødeste mest forstående kvinder og jeg havde efter omstændighederne en god oplevelse og der var selfølgelig ikke kræft.

I mine 20 har jeg desværre måtte til utallige gu, heldigvis ved primært forstående kvinder. Det har aldrig været fedt og jeg får det oftest fysisk dårligt, men det er okay så længe jeg mærker en forståelse. Desværre måtte jeg have en henvisning til et sygehus (red.) og her får man intet valg om mand eller kvinde. Da jeg kommer hen på stuen ser jeg det er en mand, og jeg fryser næsten i døren, lidt modvilligt går jeg ind, men jeg er ikke tilstede i samtalen da jeg bare sidder og tænker på om han skal undersøge mig. Jeg havde ventet på at komme til i et halv år,  så jeg var næsten desperat, men jeg skulle ikke have ladet dem overtale mig. Lægen sagde lige inden undersøgelsen  “du skal ikke være flov, jeg kigger på alt, lige til ældre damer” Hele undersøgelsen igennem lå jeg og græd og rystede i hele kroppen, jeg ville bare VÆK. En sød sygeplejerske holdte mig i hånden mens hun så en smule chokeret på mig. Det føltes som et overgreb, jeg ved godt det ikke var, men i min krop, fordi det var noget så grænseoverskridende for mig, så blev det et overgreb. Til næste undersøgelse var det heldigvis en kvinde og jeg spørger hende om hun kan skrive i min journal at jeg fremad skal undersøges af kvinder, selvom hun virker forstående, siger hun “det må jeg faktisk ikke, så har mine mandlige kollegaer ikke noget at lave” jeg fornemmer at de fleste kvinder er ligeglade og nogle sågar hellere vil have en mand til gu. Så jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke kan få lov at vælge. Derudover er det grotesk at han tænkte jeg ikke vil have ham til at kigge fordi mit underliv måske ikke skulle være kønt nok eller hvad end han mente med at han undersøgte gamle damer.