152. vidnesbyrd

Siden jeg fik min menstruation som 13 årig, døjede jeg med meget voldsomme smerter, som ofte gjorde jeg var sygemeldt i flere dage.
Min mor kontakte vores lægehus, og der virkede bare ikke til at være nogen større forståelse, de mente det ville hjælpe at komme på p-piller så det gjorde jeg.
Min menstruation forsatte dog med at skabe smerter, og kunne stadig være uregelmæssig (havde den i 1 måned på et tidspunkt) jeg blev aldrig undersøgt nærmere. (Selv da jeg fik selvmordstanker, og mine p-piller påvirkede mit humør så voldsomt – blev jeg aldrig tjekket af mit lægehus)

Da jeg er 18 år, får jeg endelig en tid til en samtale med en af lægerne (mand) han stiller ingen spørgsmål, men siger det skal tjekkes og jeg bare lige kan smide trusserne og lægge mig op på briksen.
Jeg er stadig jomfru, og finder det hele virkelig ubehageligt, men siger ikke noget fordi jeg var så træt af at være i store smerter og have svært ved at holde et job med 4 dags sygemelding hver måned. Så jeg gør som der bliver sagt..

Han vælger bare at gå igang, han spørg ikke indtil mig, om jeg har prøvet det før. INTET..
Han advare mig ikke da han går igang, og forsætter selvom jeg giver udtryk for ubehag.
Til sidst er det dog så slemt at JEG siger jeg ikke kan mere- og han stopper.

Jeg har det af helvede til, jeg ryster og mine fingere snurrer helt. Jeg hører knap nok hvad han siger til mig.

(Fik en henvisning til en gynækolog – som var sød, forstående og forklarede alt før han gik igang!- så dejligt og trygt! )

Jeg rystede og græd hele turen hjem, jeg kunne ikke forstå mine følelser, jeg ville ikke have nogen til at røre mig efterfølgende.
Jeg følte faktisk at min læge havde begået et overgreb på mig. Og jeg nægtede at se ham efterfølgende.

Selvom jeg kom hen til en venlig gynækolog efterfølgende. hader jeg det inderligt, jeg giver mig til at græde så snart jeg lægger mig op på briksen. Jeg hader det og udskød mit celleskrab 3 gange fordi bare tanken giver mig kvalme. – i en alder af 25 kan jeg stadig ikke få en gu uden at tude og ryste på hele kroppen.

This article was written by admin