Jeg er i starten af 20’erne, har ingen børn og besluttede mig for et par måneder siden at droppe p-pillerne og få opsat en hormon spiral i stedet. Jeg var meget nervøs inden min GU, og jeg kom frem til klinikken hvor gynækologen var 15 min forsinket.
Da det bliver min tur blev jeg lukket direkte ind i undersøgelseslokalet og forbi skrivebordet. Hun bedte mig som det første om at tage tøjet af og aflevere spiralen. Vi nåede ikke at snakke om noget som helst inden, og jeg når desværre ikke at få forklaret, at jeg er meget nervøs for hvad der kommer til at ske.
Jeg lagde mig i bøjlerne og hun gik straks igang. Jeg har flere veninder, som har fået lagt en spiral op og har synes, at det var en god og okay oplevelse i forhold til smerter, men det var det bestemt ikke for mig. På det her tidspunkt har hun allerede tabt mig fuldstændig mentalt og jeg er overhovedet ikke med i processen og hvad der sker med alle de instrumenter hun bruger. Hun “niver” mig indvendigt og spørger om jeg mærker stor smerte ved at hun gør det. Jeg udtrykker klart at det gjorde ondt. Hvorefter hun siger at hun synes vi skal lægge den op uden bedøvelse, fordi så vil det være meget hurtigere overstået for mig, og så slipper jeg for et ekstra stik. Jeg udtrykker tvivl om hvorvidt det er en god ide, og hun siger et par gange til mig, at hun tror jeg vil være gladest for at få det hurtigt overstået. På det her tidspunkt føler jeg mig mega presset over beslutningen og jeg føler egentligt heller ikke at jeg har et valg. Jeg får spiralen lagt uden bedøvelse og jeg har aldrig oplevet noget så smertefuldt før. Jeg har simpelhent så ondt, og så snart den er lagt sender hun mig over for at få tøj på igen og videre ud til sekretæren for at få udleveret et papir med informationer. Jeg når kun lige ud til skranken før jeg er ved at besvime og jeg kommer selvfølgelig ned og ligge med det samme. Gynækologen så jeg ikke mere til, og jeg lå i et kvarter i forområdet med en sød sekretær og græd over hvordan jeg nogensinde skulle komme hjem derfra med de smerter jeg havde. Dagene efter var jeg meget påvirket af oplevelsen, jeg følte det havde været så voldsomt og at hun havde misbrugt min tillid til hendes autoritet for at hun selv kunne indhente noget tid.

Jeg har senere hen været til check hos en anden gynækolog hvor oplevelsen var helt anderledes. Hun var simpelhent så behagelig. Først snakkede vi om hvad der skulle ske (og jeg havde tøj på denne gang), og hun tog mig med gennem hele processen, forklarede hvad hun ville gøre, viste mig spiralen på scanningen osv.. Det var simpelhent sådanne en rar oplevelse ovenpå den anden, og det værdsætter jeg så meget at jeg fik lov til at opleve. Hun spurgte mig ind til hvad der havde været ubehageligt hos den forrige og forklarede at det ingen tid ville tage lige at lægge noget bedøvelse. Hende vil jeg til hver en tid anbefale til mine veninder, og jeg ønsker for ingen mennesker at skulle igennem det som jeg oplevede hos den første. Kommunikation og tid er ALT.