Ved min anden fødsel bristede jeg meget. Jeg fik problemer med polypper, tror jeg lægen sagde, de blev penslet med noget der gjorde vældigt ondt. Min egen læge var jeg tryg ved, en mand. Senere blev jeg henvist til gynækologisk på sygehuset fordi jeg altid have ondt ved samleje og berøring, slimhinderne var tørre, sådan føltes det. Undersøgelsen hos gynækologen som var en mand var meget nedladende overfor mig, han var den eneste i rummet, han kørte fingrene frem og tilbage i skeden mens jeg lå med benene i bøjlerne. Jeg har svært ved at forklare, men noget i min underbevidsthed sagde mig at der foregik noget forkert men jeg gjorde ingenting, jeg følte mig flov, han sagde “se den skal bare bruges”. Dengang vidste jeg mærkeligt nok ikke at at man kunne blive våd i skeden selvom det var noget jeg ikke havde lyst til. Jeg sagde ikke noget spurgte ikke om noget skyndte mig at tage tøj på og gik. Jeg følte mig lille og ville gerne gøre mig usynlig. Jeg husker stadig den undersøgelse som om det var i går. Jeg har aldrig fortalt det til nogen fordi jeg har haft en oplevelse af at det var en form for utroskab, det er svært at forklare. Men jeg har stadig ikke fortalt det til nogen.

Jeg var i et helt almindeligt forløb hos en gynækolog, som bestod af to besøg, hvor jeg første gang ville have et alment tjek. Min mor var lige blevet opereret for prolaps/nedsunken livmoder og jeg ville sikre mig, alt var sundt og normalt. Lidt ligesom at huske et tandlægetjek jævnligt. Gynækologen var meget kynisk og opførte sig sært, især hendes erhverv taget i betragtning. Da jeg ankom og smilende hilste på hende, stirrede hun bare på mig og blinkede forvirret med en påtaget grimasse, som om jeg havde sagt “jeg elsker dig” eller noget andet upassende. Jeg tænkte ikke videre over det, for jeg har oplevet bryske gynækologer før og det vigtigste for mig er, at de er informative og udfører deres job godt. Jeg behøver ikke en overdrevet pædagogisk tone. Men hun kaldte mig ind igen for at tage vævsprøver af min livmoderhals. Ved dette besøg meddelte jeg ved ankomst, jeg var en smule nervøs og hvis der var noget der hed at være forsigtig, ville jeg sætte pris på det. Da jeg lå på briksen, stillede jeg hende to saglige spørgsmål om vævsprøven og formålet med denne. Simpelthen fordi jeg gerne ville vide, hvad der skal ske. Så mærkede jeg pludselig et smerteligt, stikkende jag i mit underliv, der blev ved i et langsomt drag. Jeg skreg forskrækket og begyndte at ryste på benene og jeg begyndte at græde. Jeg har stærke nerver og græder ikke let, men smerten var så intens og uventet. Hun havde givet bedøvelse og sagde tørt, at jeg skulle ligge stille. Hertil svarede jeg “det er svært at slappe af i din autoritet, når du ikke fortæller hvad du gør”. Hertil svarede hun rasende “ti stille, så jeg kan udføre mit arbejde”. Og så skrabede hun to gange og så kraftigt at jeg kunne mærke et sejt, skruende træk i underlivet på trods af bedøvelsen. Jeg var helt mundlam og gik grædende hjem. Hun sagde ikke et ord mere. På vej hjem læste jeg anmeldelser af hende, samtlige var dårlige og flere skrev udtrykkeligt, de var gået grædende hjem derfra. Jeg fortrød sådan, jeg ikke havde tænkt på at læse op på hende før besøget. Jeg havde pletblødninger og smerter i underlivet fra vævsprøverne i over en måned efter og der var ikke noget at finde i prøverne. Jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg skulle have dem taget. Jeg har prøvet det én gang før tilbage i 2016. Da skrabede gynækologen kun én gang, og bedøvelsen var et kort, forventeligt ubehageligt stik. Det var langt fra den langtrukne, stikkende smerte jeg havde følt hos den sidste. Gynækologen fra 2016 var også en smule upædagogisk, men det gjorde mig ikke noget, for hun var informativ og ordentlig. Og efter denne prøve blødte det kun fra såret samme dag, ikke næsten fem uger som denne gang. Måske ligger der noget internaliseret kvindehad i nogle gynækologer. Hende den sidste virkede nærmest sadistisk. Jeg skrev til Patientklagenævnet efter jeg blev ved at bløde og have smerter. De er heldigvis holdt op nu, men det tog over en måned. Selvom jeg holdt klagen så saglig som muligt, tilføjede jeg til sidst, at den pågældende gynækolog egnede sig bedre til slagteri- eller fabriksarbejde, ikke et arbejde med patienter. Mennesker.