155. vidnesbyrd

Ved min anden fødsel bristede jeg meget. Jeg fik problemer med polypper, tror jeg lægen sagde, de blev penslet med noget der gjorde vældigt ondt. Min egen læge var jeg tryg ved, en mand. Senere blev jeg henvist til gynækologisk på sygehuset fordi jeg altid have ondt ved samleje og berøring, slimhinderne var tørre, sådan føltes det. Undersøgelsen hos gynækologen som var en mand var meget nedladende overfor mig, han var den eneste i rummet, han kørte fingrene frem og tilbage i skeden mens jeg lå med benene i bøjlerne. Jeg har svært ved at forklare, men noget i min underbevidsthed sagde mig at der foregik noget forkert men jeg gjorde ingenting, jeg følte mig flov, han sagde “se den skal bare bruges”. Dengang vidste jeg mærkeligt nok ikke at at man kunne blive våd i skeden selvom det var noget jeg ikke havde lyst til. Jeg sagde ikke noget spurgte ikke om noget skyndte mig at tage tøj på og gik. Jeg følte mig lille og ville gerne gøre mig usynlig. Jeg husker stadig den undersøgelse som om det var i går. Jeg har aldrig fortalt det til nogen fordi jeg har haft en oplevelse af at det var en form for utroskab, det er svært at forklare. Men jeg har stadig ikke fortalt det til nogen.

This article was written by admin