Jeg har haft mange rigtig ubehagelige Gynækologiske oplevelser, da jeg har været meget igennem med mit underliv pga en kronisk sygdom i underlivet. Min absolut værste oplevelse skete for nogen år siden hvor lægen ville have jeg skulle skifte mine ppiller ud, da jeg havde fået ppiller mod mine voldsomme menstruationssmerter siden jeg var 15 år og nu havde taget dem i 14 år. Lægen ville have jeg skulle have spiral men det kunne jeg slet ikke overskue pga alle mine kroniske smerter i både selve skeden og i underlivet. Derfor blev løsningen at prøve minipiller.

Efter 3 dage på minipiller fik jeg høj feber ( 40 i feber ) udslæt over hele kroppen, følte mig rigtig syg som ved en influenza og fik slemme sår indvendig i skeden og på kønslæberne. Jeg vidste jeg ikke havde en kønssygdom, da jeg aldrig havde haft ubeskyttet sex og altid havde fulgt årlig kontrol og jævnligt var undersøgt netop pga min kroniske sygdom.

Jeg kunne ikke sidde, gå eller tisse for smerter og jeg kom ind på en kvindeafdeling til undersøgelse. Tonen var generelt hård og kølig og jeg lå rystende af feber med benene i bøjlerne og ventede på en læge. En kølig overlæge kom ind, kiggede dårligt på mig, tog straks en scanner og stak den op i min skede. Jeg skreg og græd, jeg hulkede simpelthen, det gjorde SÅ ondt. Jeg havde åbne sår i hele min skede og jeg følte jeg blev revet op indvendig. INGEN tog notits af mig, hellere ikke de sygeplejerske der var i rummet. Lægen maste bare den der scanner rundt i mit underliv og jeg lå og græd og græd. Han var i tvivl om hvad han så og hentede en anden læge og nogen medicin studerende. Jeg græd så højt at en sygeplejerske kom hen og tyssede lidt på mig og lægen sagde surt ” ja så ondt gør det jo hellere ikke “. Da det var færdig blev de enige om at det nok bare var herpes, men ville alligevel lige tage en biopsi, jeg fik en bedøvelse, hvilket jeg ikke var forberedt på, så jeg lettede en halv meter fra briksen og græd. Blev syet med et sting og kørt ind på en stue. En sygeplejerske kom med nogen piller mod herpes og en recept på resten jeg skulle købe. Så blev jeg udskrevet.

To dage senere kom svaret og jeg havde ikke herpes, hvilket jeg godt vidste. Biopsien vidste intet andet end min i forvejen kroniske sygdom og jeg var selv overbevidst om at det var minipillerne jeg havde fået en allergisk reaktion på, hvilket hverken overlægen på kvindeafdelingen eller egen læge troede på, men jeg stoppede omgående på dem og en uge efter var feber og alle sår forsvundet. Jeg læste i min journal at der stod ” P.t virker letpåvirkelig og nem at hidse op, mener selv hun er ” allergisk ” over for minipiller, hvilket må anses som urealistisk og der er nok tale om modvilje mod at tage denne form for prævention “.

Jeg kommer mig aldrig over den oplevelse. Det er 5 år siden og i dag , selvom jeg har verden sødeste læge i dag, så græder jeg så snart jeg ligger mig på en gynækologisk briks, tårerne kommer omgående, jeg føler jeg er udsat for overgreb hver gang jeg får fortaget en gynækologisk undersøgelse, uanset hvor skånsomt den bliver fortaget. Alt berøring i det område er så overfølsom og gør så ondt. Jeg har de sidste to år udsat et celleskrab fordi jeg ikke kan overskue en gynækologisk undersøgelse.