Et langt liv med følger af seksuelle overgreb, samt tidligere celleforandringer i en tidlig alder med følge af MANGE gu’er & så en graviditet midt i. Det endte lykkeligt med en dejlig datter!
I 10 år var jeg efterfølgende til celletjek ved samme gynækolog, der gang på gang ikke formåede at tage de fornødne prøver, “ da gynækologen ikke kunne komme op i livmoderhalsen”.
På det 11 år havde jeg mange smerter, & voldsomme blødninger (38 år) & henvender mig med de oplysninger, der bliver forsøgt at tage prøver, jeg spænder op, & formår at udsætte min menstruation, men plet/småbløder næste gang ( en uge efter) jeg har en GU. Så bliver jeg sat på hormonbehandling, “for at rense ud” siger gynækologen. Det virker ikke! Jeg er tilbage på briksen efter ca. 10 dage!
Så møder jeg op til (hvad jeg tror er en samtale) & sygeplejersken er med, “nu vil gynækologen file hul igennem mit arvæv i livmoderhalsen” jeg bliver bedøvet lokalt, den virker ikke, det siger jeg! Der fortsættes, jeg bider det i mig, “ tager mig sammen”, jeg begynder at græde, stille. Jeg får en lille pause, uden et ord startes der op igen! Jeg skriger af smerte & føler jeg mister bevidstheden. Pause igen. Fortsætter.. samme udfald, jeg stortuder, Gynækologen siger: (gynækologen kender til hele min historik) “ jeg troede du var ovre dine overgreb”! Jeg er lamslået, det her var et overgreb! Vi stopper!
Jeg bliver henvist til et sygehus, Gynækologisk afdeling. 1 dag efter modtager jeg indkaldelse til dagen efter, jeg er bange. Jeg bliver mødt af overlæge + sygeplejerske & fortæller kort om mit forløb, de lytter & jeg bliver undersøgt, jeg bryder sammen af lettelse efter, grædende.. over deres grundighed & forståelse, den mest behagelige undersøgelse i 11år!
Jeg skal opereres dagen efter, for mit arvæv (der har ført til en del komplikationer igennem de sidste 11år!
Overlægen fortæller der næsten var hul på bughulen efter gynækologens indgreb!
Jeg bliver aldrig rigtig tryg ved GU’er, men at tale højt om de her oplevelser er vigtige!