3 sundhedspersonale er på stuen. En sygeplejerske, en læge og en lægestuderende.

Lægen der undersøger mig, spørger om jeg ikke har lavet knibeøvelser, hvilke jeg fortæller jeg selvfølgelig gør og også har været i forløb ved gynobs fys. Kommentaren til det er blot et nedladende svar om, at jeg overhovedet ikke kan knibe. På trods af at gynobs fys og egen læge har konstateret et fint knib.

Mens jeg bliver scannet indvendigt med ultralydsstav bliver der ikke sagt et ord. Pludselig begynder lejet at vippe, så mit hoved kommer ned af, imens benene kommer op. Lægen udbryder noget i stil med: “hvad sker der!” Det viser sig at hun var kommet til at trykke/stå på knappen til lejet. De næste sekunder er kaotiske, hvorefter hun ikke siger noget til mig, men beder sygeplejersken hente bagvagten. Mens vi venter på bagvagten begynder jeg at græde. Jeg er utryg, nervøs, føler mig nedgjort og aner intet om, hvorfor bagvagten skal komme.

Sygeplejersken forsøger at berolige mig lidt, da det åbenbart er “supervision” dag og intet har med mig at gøre.

Jeg går derfra uden at have fået svar på spørgsmål og er utryg ved at skulle afsted igen en anden gang. Det er et år siden.