Ægudtagning gjorde virkelig ondt på mig, og jeg fik morfin i.v. flere gange undervejs. Jeg havde produceret en masse æg, hvilket ikke er så godt, fordi man risikerer at blive rigtig dårlig, hvis man får lagt et befrugtet æg op efterfølgende.

Da jeg stadig lå med benene i bøjlerne, og påvirket både af undersøgelsen men også af morfinen, sagde overlægen “du får ikke lagt æg op, det går ikke.” Det var en virkelig skuffende udmelding givet i en virkelig sårbar situation, og jeg brød helt sammen.

Efterfølgende sagde hun desuden “du havde slet ikke skullet det her igennem, hvis det ikke havde været for X (min mands navn).”

Den info havde vi intet at bruge til, for vi er jo et par, der var sammen om “projektet”. Den kommentar var så upassende og meget sårende for min mand, der jo i forvejen havde dårlig samvittighed og ville ønske, han kunne tage min smerte.

Fem minutter efter ombestemte hun sig – og lagde æg op alligevel efter nogle dage! “Ej, vi gør det!”

Jeg blev voldsomt overstimuleret, var indlagt i to uger og fik tappet 12 liter ascites. MEN vi blev gravide og fik verdens sødeste søn og desuden flere æg i fryseren på hospitalet.

Nu har vi tre fantastiske børn, men oplevelsen sidder stadig i mig som et godt eksempel på, hvordan nogle læger virkelig ikke har den pædagogiske forståelse for mennesker.