180. vidnesbyrd

Jeg har født tre børn og ville derefter ha en effektiv prævention. I samråd med min fantastisk læge blev det besluttet at jeg skulle ha sat en hormonspiral op hos en gynækolog som hun henviste mig til.
Gynækologen var en mand og undersøgelsesrummet var ret mørkt og lå inde bag hans kontor, hvor absolut ingen kunne hører noget som helst.
Der var kun ham tilstede ved undersøgelsen og han tog sig meget god tid.
Jeg var ret nervøs og hans måde at tale til mig på var vammel.
Han stak en scanner op i mit underliv og fandt ud af at jeg havde en cyste og derfor var jeg nødt til at skulle komme igen nogen uger efter, for at se om den var forsvundet eller skulle fjernes. Så kunne jeg gå hjem og være godt nervøs indtil næste gang.
Den næste gang var cysten heldigvis væk og gynækologen forklarede at det havde været en vandcyste, som forsvinder af sig selv.
Så skulle han lægge spiralen op men det gjorde sindssygt ondt! Som om han stak en kniv op i mit underliv. Bagefter duppede han med noget væske på noget vat på mine kønslæber hvortil han kommenterede, at han “lige skulle smukkesere mig”. Jeg frøs fuldstændig!
Da jeg kom ned i min bil var jeg opløst i tårer. Jeg havde simpelthen så ondt i mit underliv – det krampede sig sammen og jeg havde det som om jeg havde været udsat for et overgreb.
Da jeg lå på brikken følte jeg mig blottet og magtesløs.