186. vidnesbyrd

Jeg skulle have spiral op og var blevet henvist af min læge til en gynækolog. Jeg har før i mit liv kun haft søde, sjove og professionelle gynækologer som jeg følte mig tryg ved, så jeg var ikke nervøs.
Da jeg kommer ind bliver jeg først tilset af en sygeplejerske som informere mig om at alt er som det skal være, og at doktoren ville komme og gøre indgrebet snarest. Hun forlod rummet, og jeg lå på briksen med spredte ben i 15 min, før en lille mand kommer stormende ind og sætter sig foran mit underliv. Han hilser ikke. Han kigger mig ikke i øjnene. Han spørger mig om jeg er gravid, hvilket jeg føler er et underligt misplaceret spørgsmål, og han går så ‘i gang’. Jeg føler mig ikke tryg ved situationen og syntes at det gør ondt. Jeg begynder at hyperventilerer og græde, men ligger helt stiv og stille. Han siger så til mig, “hvis ikke du slapper af, så kan du godt gå hjem igen”. Jeg slapper ikke mere af af den grund.
Men han sætter den op, smider sine blodige handsker i skraldespanden og går ud af lokalet uden at sige mere. Min kæreste og sygeplejersken prøver at berolige mig og hjælper mig ned fra briksen.
Siden har jeg grædt hver gang jeg skal til undersøgelse.
Jeg syntes at det er forfærdeligt at se så mange andre med lignede forfærdelige historier, og jeg ville ønske at der blev sorteret kraftigt ud i hvem der får liv til at fortsætte sit arbejde som gynækolog. Siden her får mig til at føle mig mindre alene, men også rigtig vred over at der ikke er nogen af gynækologerne der ved hvad de har gjort.

185. vidnesbyrd

Jeg ringede til min læge pga herpes. Det var en gammel mand. Jeg græd i tlf og sagde at jeg aldrig havde haft så ondt i mit liv. Han sagde at jeg skulle tage nogle panodiler for “så slemt kunne det ikke være”. Han spurgte ikke ind til noget overhovedet. 2 timer efter fik jeg at vide at jeg skulle indlægges på hospitalet. Dagen inden havde jeg været på akutmodtagelsen, hvor en ung mandlig læge havde sagt at det “sikkert bare var svamp” og at jeg bare skulle tage hjem… det var det så helt tydeligt ikke.
De eneste som hjalp mig var 2 kvinder på klinik for kønssygdomme der faktisk undersøgte mig ordentlig og troede på mig
Det var dem som ville have mig indlagt med det samme.